Sådan bliver du din egen bedste ven i 2011
04 jan 2011 2 kommentarer
in Business, Funderinger & Filosofier., Kreativitet, succes, Tabu til tale., Trivsel på jobbet., Uncategorized Tags:AUTENTICITET, Business, Erfaringer, glæde, mod, Professionelt Selvværd, succes, troværdighed, vilje, Work/lifebalance
2011 bliver et fremragende år.
‘Livet skal ikke kæmpes – det skal OPleves og leves, fra hjertet’
2011 bliver et år, hvor der bliver fokus på kærlighed, glæde og nydning i langt højere grad end hidtil. Fordi, det er det, vi har brug for og er parate til.
Vi vil bryde vaner og gøre op med gamle uhensigtsmæssige mønstre, der spærrer for den medgang, vi knokler så hårdt for. Jo jo – det er skam virksdomhedsdrift og arbejdsliv, jeg taler om.
Work/lifebalance har jo været på dagsordenen i flere år – ihvertfald på taleplan. Nu er det på tide at gøre tale til handling, så vi virkelig bliver hele mennesker, i alt hvad vi gør. For at det kan lade sig gøre, må vi sætte kærligheden, glæden og nydningen på dagsordenen i vores arbejdsliv. Med kærlighed, mener jeg selvfølgelig viljen til at ville det bedste for sig selv og andre, medmenneskelighed, opmærksomhed, omtanke, tolerence og så videre, og så videre.
Det er en personlig professionel selvudviklingsproces, der kræver et stædigt fokus på dine tanker, følelser og handlinger. JA – følelserne skal også med, selvom der er nogle oldschool myter om, at forretning og følelser skal holdes skarpt adskilt. (Det er bare sådan, at følelserne oftest taler højest og får det sidste ord, så lad os da endelig begynde at tælle dem med. Det er jo her intuitionen og hjertet – vores ‘Indre Styrepind’ findes.) Og NEJ – der er ingen nemme løsninger på det her.
Derfor har jeg sat det på SamtaleAkademiets agenda som første prioritet; at styrke dig og din virksomhed ved at dele mine tanker, min viden, erfaring og følelser med dig, i det ydmyge håb, at du kan spejle dig i det og skabe dig din egen mening ud fra det. Tro mig – det er hele umagen værd at beslutte dig for at gå vejen ‘Ind til dig’. Du vil blive forbavset over, hvor hurtigt de første resultater viser sig. Hvordan? Når du bliver mere tro mod dig selv og følger dit hjerte, bliver du straks opfattet som et autentisk og troværdigt menneske, og det smitter af på din forretning på den positive konto.
Her et et tip til, hvordan du kan lægge blødt ud:
Behandl dig selv, som du behandler din bedste ven
- Når du mærker, du skal til at bebrejde dig selv noget, er der en ganske enkel teknik, der kan hjælpe dig igennem det:
- Lad som om, du er din bedste ven.
- Hvordan ville du tale til din ven? De ting, du siger til dig selv, ville du aldrig sige til din bedste ven.
- Du ville aldrig behandle nogen på den måde, du behandler dig selv. Sådan ville du ikke tale til et mennesker, du elsker, vel?
- Giv dig selv den medfølelse, det venskab og den støtte, du ville give til enhver anden, du holder af.
Tippet har jeg tyvstjålet fra bogen ‘Indre klarhed’ af Shakti Gawain.
Helt konkret kan du begynde at overveje om du ville bede din bedste ven om:
- At knokle 24/7 uden pauser?
- Bede børnene tie stille, fordi ‘mor arbejder’?
- Glemme at spise, fordi der liige er noget, der skal være færdigt?
Nyd det hele, vær god ved dig selv og husk; du er FANTASTISK.
|
|
PowerKvinder holder balancen.
04 feb 2009 Skriv en kommentar
in Funderinger & Filosofier., Indignationer., Kreativitet, Tabu til tale. Tags:omtanke, pligt, PowerKvinder, Work/lifebalance
Jeg er lige kommet hjem fra et netværksmøde med 3 powerkvinder.
På mødet kom vi blandt andet ind på, hvordan moderne kvinder – i vores tilfælde businesswomen, er mødre. At vi stadig bliver mødt med fordomme og misbilligelse, når vi – som jeg tit har gjort, stikker min datter en citronmåne med i skole den dag, hun skal have kage med. Istedet for at levere et stk’s perfekt glaseret chokoladekage – hjemmebagt selvfølgelig. Eller gang på gang er hende, der haster forbi det nærmeste pizzeria på vej til det børnehavearrangement, hele familien glæder sig til. Det hele fordi, det er vigtigere at nå det, der er vigtigt, end at fremstå som den evigt tjekkede hausfrau, hvor det hele sitrer af dårlig stemningomkring os, fordi vi har for travlt.
Og så kom jeg til at tænke på alt det med work/lifebalance. De mange store og små situationer, hvor jeg balancerer på en tynd line mellem det, jeg KAN og det jeg SKAL – som businesswoman og på hele privatfronten.
I mit univers er SKAL og BURDE uløseligt forbundet, og det er altsammen noget, der foregår inde i mit hoved – eller hvor det nu foregår. Jeg øver mig dagligt i, at elimenere de 2 pestillenser fra mit tanke – og talesprog. For at holde balancen.
Og i dag var den der så igen-igen. Jeg havde lovet at kigge forbi et cafemøde senere – velvidende, at jeg havde et tidligt morgenmøde i morgen OG 2 dages hardwork i SamtaleAkademiet foran mig. Men hvad – jeg når jo nok det hele!!!!!!!!
Hvor tit er det ikke lige, at jeg tænker det. Og samtidig mærker, at jeg bliver tung og træt i kroppen. Men nu har jeg jo lovet det! Og hvad tænker ‘de andre’ om mig, hvis jeg bare bliver væk? Lige præcis sådan havde jeg det i dag. Bandede mig selv langt væk, fordi jeg nu igen havde bragt mig i en situation, hvor jeg skulle vælge MIG eller de andre….. Pligt fremfor omtanke.
Hvad jeg gjorde? Jeg fik bragt den indre dialog om ‘skal, bør og hvad tænker de andre’ til tavshed. Mærkede efter, hvad der var det bedste for mig i situationen. Og så ringede jeg afbud.
Hvad der skete? Jeg blev mødt med venlighed og forståelse – selvfølgelig! Og kørte hjem. Så nu kan jeg nyde at forberede mig til to travle dage, og glæde mig til at gøre det, jeg elsker allermest – at føre Styrkende Samtaler med fantastiske mennesker. Er jeg lige stolt over mig selv, fordi jeg holdt balancen? YES!

Nye kommentarer