Over et stykke tid er jeg stødt på flere forskellige kurseer og workshops, hvor ‘Styrk din kommunikation’ indgår. Det gibber lidt i mig hvergang, fordi det ligger så tæt op ad ‘Styrkende Kommunikation’, og det er vel egentlig noget pjat?
Ikke desto mindre fik det mig til at tænke over, hvorfor det kommer så tæt på mig og mit – og om det overhovedet gør.
‘Tætheden’ kommer nok af ordet ‘Styrk’, tror jeg. Og det kan jeg jo ved gud ikke påberåbe mig nogen form for ophavsret til. Og stopper det også der, er jeg nået frem til.
For vd nærmere eftertanke, så er det at ‘Styrke din kommunikation’ selve målet. Hvor i mod ’Styrkende Kommunikation’ er et procesværktøj. Et arbejdsredskab, der er beregnet til at føre os der hen, hvor vi ønsker at komme, med afsæt i det, vi er gode til og stolte af, og med et indædt fokus på styrker, potentialer og løsninger. Det er viden om og indsigt i de mekanismer og forskellige interesser, der er på spil i spændingsfeltet mellem det enkelte menneske og fællesskabet. Derfor kobler jeg det også til Personligt Lederskab. Hvis du kender noget til kommunikationsteorier og -metoder, vil du med det samme genkende et stærkt islæt af ‘Appreciative Inquiry’s’ anerkendende tilgang til kommunikationen og processerne i mødet mellem mennesker.
Jeg har været ‘pain in the ass’ for rigtig mange af mine medarbejdere, når jeg har udfordret dem på, hvad anerkendelse egentlig er, så det rent faktisk opleves af alle. Jeg opdagede, at ‘det anerkendende’ har lige så mange fortolkninger, som der er mennesker. Derfor var det, at jeg vekslede ‘anerkendende’ til ‘Styrkende’, da jeg gik i luften med SamtaleAkademiet. For Styrkende er og bliver styrkende. Og dermed havde jeg opfundet redskabet ‘Styrkende Kommunikation’.
I mit eget virke bruger jeg Styrkende Kommunikation & Samtaler til at komme fra Tabu til tale’. Eller med andre ord, gøre op med alle de myter og traditioner, der spænder ben for, at vi folder os ud i vores fulde potentialer og går efter at være det bedste vi er og ønsker at være – whatever. Både som enkeltpersoner og fællesskaber. Styrkende Kommunikation & Samtaler er også det sprog, vi bruger, når vi skaber Fremtiden ved at tale om den. Til de fælles udvekslinger om, hvordan verden kan blive et bedre sted at være, fordi der er plads til Mennesker, Værdier & Relationer. Og til vores indre samtaler mellem tanker og følelser. De skal jo være styrkende, ikk’? Der er også lige kommet en ny spændende krølle på, hvad Styrkende Kommunikation kan bruges til, her for nylig. Nemlig til at polere det ‘Professionelle Selvværd’, så det skinner endnu mere.
Når så alt det er sagt, kan jeg jo kun klappe i mine små buttede hænder over, at der bliver sat et større fokus på kommunikationen mellem mennesker. Kært barn har mange navne, og jeg kalder mit hjertebarn for ‘Styrkende Kommunikation’. Der er mange veje til at nå målet, og det er hermed sat i spil.:-)
Hvad skal barnet hedde?
30. juli 2009
Lige nu er arbejdstitlen: ‘
‘ÆRLIGT TALT – fra tabu til tale. En Mestringsguide til Styrkende Kommunikation, Relationer & Personligt Lederskab´
Egentlig kan jeg bedst lide at starte fra en ende af. Det har bare ikke holdt i arbejdet med min bog. Jeg startede med at fylde stof på de temaer, jeg synes var relevante, i sikker forvisning om, at flowet ville dukke frem undervejs. Det gjorde det også – heldigvis.;-)
Det er noget andet med tiltlen på bogen. Den bliver ved med at rumstere i mit hoved. Som om den vil findes nu…. Og det giver mig altså nogle kvababbelser, gør det. Det er jo en fagbog. Ukonventionel, ganske vist, fordi det er storytelling fyldt med min viden, erfaringer og holdninger. Selvfølgelig med det teoretiske fundament i orden. Den bygger på mine 2 punchlines. Den ene er mit slogan: ‘ÆRLIGT TALT – fra tabu til tale’. Den anden er min drivkraft: ‘Det er os, der taler om Fremtiden, der skaber den.’ Styrkende Kommunikation handler om, hvordan vi taler om den Fremtid, der fokuserer på mennesker, værdier og relationer = Fælleskab og Personligt Lederskab. (Fremfor den forældede system – og økonomitænkning, der stadig er fremherskende – og udgør et glasloft på samfundsplan.)
Jeg vil jo gerne have, at ‘barnets navn’ signaler disse stærke drivkræfter – netop fordi det er en fagbog, der primært henvender sig til undervisngsmiljøer – til dem, der på vej. Men er det for keeeedeligt? Og for tungt? Måske var det bedre at finde på en cool titel, der er mere bemærkelsesværdig? Og derved appellerer mere til de studerende på uddannelsesstederne? Måske er det med titlen, som med forordet, der skrives til allersidst?
Right now, I don’t know!
Så nu sætter jeg det i spil her. Måske har du en mening eller et tip til, hvad der vækker din opmærksomhed? Og som kan hjælpe mig, når ‘mit barn’ skal døbes? 
See you.;-)
