‘Jamen, vi taler jo sammen hver dag…’

Jeg er ved at lægge sidste hånd på indholdet af en bestilt workshop om ‘Hverdagskommunikation i virksomhederne’.

Den mest almindelige antagelse ud i terrænnet er jo, at ‘vi taler sammen hver dag, så hvorfor skal vi dog bruge tid på en workshop? Udfordringen er at gøre det glasklart, hvorfor det er så vigtigt at tænke den side af virksomhedens liv og udvikling ind i mål og værdier. ‘

Jeg vil æde min gamle hat på, at vi allesammen kender følelsen af at danse ud af sengen – danse afsted på jobbet og danse alle opgaverne igennem hele dagen. bare fordi, vi har fået et klap på skulderen af bossen eller en kollega. Eller fordi, vi lige kom med løsningen på en udfordring. Kort sagt, fordi vi er blevet set, hørt og respekteret. (´Det er jo efterhånden en gammel nyhed, at det ikke kun er lønnen, vi går på arbejde for.)

Hatten bliver spist igen, når jeg påstår, at vi også alle kender følelsen af at vågne op med knuder i maven, lyst til at melde os syge og skræk for hvad dagen bringer. Fordi vi lige fik et uvenligt hak i tuden i farten. Fordi vores gode ide ikke blev hørt, eller fordi det gik skævt med en kunde i går og chefen så sur ud, da du gik hjem.

Det er lidt for tilfældigt og ofte ubevidst, om vi styrker hinanden i det daglige eller om vi piller hinanden ned. Det er synd og skam for alt og alle. Virksomhedens rentabilitet kan trues af alt for mange negative undertekster både internt og i udadtil i forhold til kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Som medarbejder giver man den altså ikke hele armen på jobbet, hvis man nærmest føler sig usynlig eller ikke – hørt. Og som kunde gider man da ikke handle med nogen, der bliver sure i betrækket, hvis man stiller et spørgsmål om noget, de ikke lige kan svare på. Eller ringer for at sige, at den lovede vare ikke er nået frem til tiden.

Det er vigtigt for mig at møde folk, der hvor de er, tage dem hen i hånden og følge dem derhen, hvor vi kan begynde at tale om, hvad de taler om i hverdagens travlhed, og ikke mindst hvordan de taler om det. Det allervigtigste er, at det bliver en ægte workshop, hvor deltagerne får lov at udveksle erfaringer og prøve redskaberne af sammen.  Så jeg gør det, jeg er allerbedst til: sætter ‘gammel viden’ ind i en ny sammenhæng, der handler om kommmunikationen mellem alle, der har sin gang i virksomheden. Det handler  jo både om salg, kundekontakter, trivsel, samarbejde og ikke mindst – LEDELSE.

Et godt ry skal plejes. En kunde er en relation, og relationer skal bygge på tillid, åbenhed og troværdighed. Hvordan taler vi om det?

Medarbejdere er mennesker, der - som alle mennesker, har brug for at vide, at de er til gavn og glæde for fællesskabet = virksomheden. Og de tillader sig såmænd også at have et liv uden for arbejdspladsen, der skal passes. Hvordan taler vi om det?

Og lederne. De er ikke bare ‘led-ledere-ledest’. Næ, de har den særlige udfordring at få en flok forksellige mennesker med forskellige fagligheder og personligheder til at spille sammen, så hjulene ruller optimalt. Det – skal jeg hilse at sige, kræver virkelig færdigheder udi i samtale og kommunikation at skabe gensidighed og fælles forståelse for, hvad det hele går ud på. Ved siden af alle de andre ting, der skal passes.

Måske skulle jeg starte med at udrydde den opfattelse, at kommunikation er en disciplin, der er forbeholdt eksperter? Noget ledere eller udvalgte medarbejdere går på dyre kurser for at lære. Hvorefter det fortoner sig i hverdagens turbulens og aldrig bliver til mere. Jeg mener nemlig, at vi godt ved, hvad det handler om. Vi skal bare hive denne viden ned  fra de forskellige hylder og støve den af. Og så  ellers blive enige om at gøre en fælles indsats for at styrke hverdagskommunikationen, for at blive (endnu) bedre og stærkere. Som når landholdet går i ‘træningslejr’ for at vinde VM i fodbold.

Great. Det var indholdet i den workshop. Wauw, hvor jeg glæder mig til at sprede det glade budskab i Holbæk & Omegn: det er ikke så svært, det der med den styrkende kommunikation i hverdagen.