Snigpremiere på et BunkerSpeak avantgarde
18 sep 2010 Skriv en kommentar
in Det er os der taler om Fremtiden der skaber den, Funderinger & Filosofier., Kreativitet, Lyrik & Musik, Tabu til tale., That's me.
Jeg har udfordret mig selv og sagt ja til at være med i en performance i aften, som kunstneren John Rud står i spidsen for. Aner ikke, hvad, der kommer til at ske, så min indre kontrolfreak bævrer.
Det handler blandt andet om interaktivitet – at bryde fortællerens rolle og foregår i et lille kuppelformet beskyttelsesrum med en fuldstændig fantastisk akkustik. Synes jo ikke jeg kan stille op til mit liv første avantgardeperformance uden at komme med et homecreated bidrag, så jeg gik lige i digtermode. Kryds fingre for mig, please.:-)
Velkommen til snigpremiere på:
No more Mainstream – jeg går i beskyttelsesrum
MAINSTREAM –
det er der, hvor det er dig mod de andre
der, hvor enhver passer sit i et iskoldt Tabuland
isoleret fra sig selv – isoleret fra andre.
MAINSTREAM –
det er der, hvor vi lister rundt og taler
om alt og ingenting
med os selv – til os selv
ingen lytter – heller ikke dig
MAINSTREAM –
det er der, hvor Jantes hårde dom bestemmer
at du er ’Inde i Varmen’ eller ’Ude i Kulden.’
konformiteten er i højsædet
fællesskabet er forankret i rigide dogmer,
ingen ved, hvor kommer fra
tilstand – stilstand
MAINSTREAM –
er der, hvor den dogmatiske dogmatiker bliver Førerhunden,
de andre logrende kaster sig i støvet for
reduceret til diminutiver – sat ud af spil
Take it or leave it
forlader du det, er du død – DELETED.
bliver du i det er du død – EXECUTED.
MAINSTREAM
SIRENERNE HYLER
JEG GÅR I BESKYTTELSESRUM
NO MORE MAINSTREAM –
lukker mig inde – slikker sår – pudser fjer –
åbner mig for mig selv
NO MORE MAINSTREAM –
søger indad – gør rent – gør OP
med kulde – konformitet – kastraktion
NO MORE MAINSTREAM –
afdæmoniserer dæmonen, der snerrer om nul og nix
danser med englen, der synger om lys, glæde og kærlighed.
Sirenerne er tavse
STILHED
udenfor og indeni
NO MORE MAINSTREAM –
gør mig klar
klar til at være i Verden
klar til at lytte
klar til at sige det højt, der SKAL siges
ÆRLIGT TALT – fra Tabu til Tale
klar til at mødes – der hvor ordene ender
NO MORE MAINSTREAM-
forlader beskyttelsesrummets beskyttelse
destruerer dogmer
tilintetgør tabuer
frihed til Gensidighed
mødes – mingler – mixer
Menneske til Menneske
GENSIDIGHED siger jeg – GENSIDIGHED
no more mainstream
No more Mainstream
08 sep 2010 Skriv en kommentar
in Funderinger & Filosofier., Tabu til tale., That's me. Tags:No mOre MAINstream
‘Livet skal leves forlæns og forstås baglæns’, sagde Søren Kierkegaard engang i fortiden. En Fr. Chr. Sibbern, som jeg med skam at melde ikke aner, hvem er, har sagt: ‘ Livet skal leves indefra udad’. Koblet sammen, giver det vildt god mening for mig. Og så er der vel ikke mere at sige om det, eller hvad?
Forleden skrev jeg ’Goodbye mainstream – nu går jeg mine egne snirklede veje.’ på min facebookprofil. No more ‘leve udefra og ind’ = gøre og være det, som jeg går rundt og tror, at alle synes er det rigtige for mig. Nu er det ‘Indefra og ud’, uanset hvad. Jeg citerede også Shakti Gawain fra ‘Indre Klarhed’: ‘Når du lever kreativt, må du være klar til at give afkald på det, der ikke virker’. Tag den, du – det gjorde jeg. Selvom det gjorde avs. For når jeg kigger i selverkendelsens ‘Store gimme Spejl’, er der faktisk rigtig meget af det, jeg har gjort i de sidste år, der ikke virker. Mine intentioner, visioner og kvalifikationer er helt i top, men der sker ligesom ikke rigtig noget. Her tænker jeg naturligvis mest på mit firma SamtaleAkademiet.
Nu er det altså ‘No more Mainstream’ - ‘gør noget andet, der virker’ – ‘indefra og ud’.
Lyder nemt ikk’? Jeg tror nu nok, der skal sluges nogle kameler og sættes lys i de mørke indre grotter, for at finde ind til det, der er det allervigtigste og bedste for mig, så jeg kan være og gøre det, jeg er beregnet til. Det hjælper mig at skrive på vejen til erkendelserne og indsigterne. Så det gør jeg - her i fuld offentlighed. Jeg gør det, fordi jeg er dybt forvisset om, at vi alle har en masse historier, andre kan have glæde og gavn af – også alt det, vi selv tager fuldstændigt for givet. Eller har lidt svært ved at få sagt højt. Jeg er fed up med ‘Fake it till you make it’, for det virker tilsyneladende heller ikke. Jeg tør godt stå ved hele min historie - ÆRLIGT TALT - fra Tabu til Tale. Jeg vil ikke løbe fra, at min historie skabes af mig, handler om mig og dybes set fortælles tilbage til mig. Kald det bare et navlepillende narcissisistisk egotrip. Deleteknappen er jo heldigvis opfundet.
A pro pos intentioner: Da jeg i sin tid oprettede denne blog, var jeg fast besluttet på, at jeg ville skrive mindst ét blogpost om ugen. Du kan jo selv se, at det ikke helt gik sådan. Der var meget andet, der skulle gøres, så jeg ikke lige fik sat mig ved pc’en. Nogen gange gad jeg bare ikke, fordi jeg jo havde en skjult dagsorden, der handlede om branding af mit firma. Når jeg så endelig gjorde det, stak min ‘Indre Jante’ hovedet frem og råbte højt om, at jeg ikke havde noget at byde på, der var værdifuldt nok til at bede om folks opmærksomhed. Nu har jeg sendt Jante ad H… til, og skriver i al ydmyghed, hvad der falder mig ind.
Og så er det altså spændende, hvornår blogpostet dukker op i mine forskellige profiler, fordi der er så langt imellem, jeg skriver. Sidst gik der vist en uge…
Jeg har valgt den blå skriftfarve for: Blå er halschakrets farve. Det står bl.a. for sandhed, kommunikation, kreativitet.
Forskellen mellem ‘Styrk din kommunikation’ og ‘Styrkende Kommunikation’
29 okt 2009 Skriv en kommentar
in Business, Funderinger & Filosofier., Styrkende Kommunikation, Tabu til tale., That's me. Tags:Appreciative Inquiry, Ærligt talt fra Tabu til Tale, procesværktøj, Professionelt Selvværd, SamtaleAkademiet, Styrkende Kommunikation
Over et stykke tid er jeg stødt på flere forskellige kurseer og workshops, hvor ‘Styrk din kommunikation’ indgår. Det gibber lidt i mig hvergang, fordi det ligger så tæt op ad ‘Styrkende Kommunikation’, og det er vel egentlig noget pjat?
Ikke desto mindre fik det mig til at tænke over, hvorfor det kommer så tæt på mig og mit – og om det overhovedet gør.
‘Tætheden’ kommer nok af ordet ‘Styrk’, tror jeg. Og det kan jeg jo ved gud ikke påberåbe mig nogen form for ophavsret til. Og stopper det også der, er jeg nået frem til.
For vd nærmere eftertanke, så er det at ‘Styrke din kommunikation’ selve målet. Hvor i mod ’Styrkende Kommunikation’ er et procesværktøj. Et arbejdsredskab, der er beregnet til at føre os der hen, hvor vi ønsker at komme, med afsæt i det, vi er gode til og stolte af, og med et indædt fokus på styrker, potentialer og løsninger. Det er viden om og indsigt i de mekanismer og forskellige interesser, der er på spil i spændingsfeltet mellem det enkelte menneske og fællesskabet. Derfor kobler jeg det også til Personligt Lederskab. Hvis du kender noget til kommunikationsteorier og -metoder, vil du med det samme genkende et stærkt islæt af ‘Appreciative Inquiry’s’ anerkendende tilgang til kommunikationen og processerne i mødet mellem mennesker.
Jeg har været ‘pain in the ass’ for rigtig mange af mine medarbejdere, når jeg har udfordret dem på, hvad anerkendelse egentlig er, så det rent faktisk opleves af alle. Jeg opdagede, at ‘det anerkendende’ har lige så mange fortolkninger, som der er mennesker. Derfor var det, at jeg vekslede ‘anerkendende’ til ‘Styrkende’, da jeg gik i luften med SamtaleAkademiet. For Styrkende er og bliver styrkende. Og dermed havde jeg opfundet redskabet ‘Styrkende Kommunikation’.
I mit eget virke bruger jeg Styrkende Kommunikation & Samtaler til at komme fra Tabu til tale’. Eller med andre ord, gøre op med alle de myter og traditioner, der spænder ben for, at vi folder os ud i vores fulde potentialer og går efter at være det bedste vi er og ønsker at være – whatever. Både som enkeltpersoner og fællesskaber. Styrkende Kommunikation & Samtaler er også det sprog, vi bruger, når vi skaber Fremtiden ved at tale om den. Til de fælles udvekslinger om, hvordan verden kan blive et bedre sted at være, fordi der er plads til Mennesker, Værdier & Relationer. Og til vores indre samtaler mellem tanker og følelser. De skal jo være styrkende, ikk’? Der er også lige kommet en ny spændende krølle på, hvad Styrkende Kommunikation kan bruges til, her for nylig. Nemlig til at polere det ‘Professionelle Selvværd’, så det skinner endnu mere.
Når så alt det er sagt, kan jeg jo kun klappe i mine små buttede hænder over, at der bliver sat et større fokus på kommunikationen mellem mennesker. Kært barn har mange navne, og jeg kalder mit hjertebarn for ‘Styrkende Kommunikation’. Der er mange veje til at nå målet, og det er hermed sat i spil.:-)
‘Ooops – I’ve done it again…’
11 okt 2009 3 kommentarer
in Funderinger & Filosofier., Historien om....., Indignationer., Tabu til tale., That's me. Tags:antiFlow, Ærligt talt, Flow, kreative processer, Protest
Nix – det er ikke Blærerøven, der råber min succes ud fra toppen af ‘Begejstringens Tinde’, der skriver det her.
Det er snarere ‘Selvspankeren’, der har opdaget, at hun spænder ben for sig selv og sin inspiration. IGEN!
Jeg ved ikke, hvad det er med mig, der gør, at jeg synes, at alt hvad jeg gør og tænker, skal råbes ud for alle vinde. Tror jeg mon, at jeg skylder Verden at vide alt om mig? Åbenbart! Og nu må det ærligt talt være slut med det. Ikke fordi, jeg har noget skjule. Næ – det handler om, at jeg bliver begejstret og glemmer, at kreative processer tager den tid, det tager – også når det gælder om at skrive en bog.
YEP – nu nærmer jeg mig sagens kerne. Efter en lang modningsproces er jeg igang med de sidste – svære 10 %, i færdiggørelsen af min bog.
Straks brøler jeg ud og hyper det i hele Cyberspace: ‘Jeg vil lade ‘hele Verden’ kigge ind ad nøglehullet til forfatterprocessen’. Vidensdeling, you know…… Som om, jeg er mere interessant, end alle jer andre, der skriver for at dele jeres passion…….?
Intentioner: I top.
Resultat: Inspiration VÆK!!!!
Pointen med min erkendelse og protest? Fra NU af hører du ikke et ord om min bog, før den er der. Jeg piller simpelthen appetizeren af (nix – du får ikke linket her) - som har været håbløst forældet i lang tid. Af min hjemmeside, af min mail signatur – whereever.
Hvad der så sker, fra nu af, er mellem mig og mig.
Hvis du vil mig det godt, så kryds fingre og send mig en masse god energi, så inspirationen strømmer til det sidste træk.
GO SLOW – eller historien om min fod.
11 feb 2009 Skriv en kommentar
in Funderinger & Filosofier., Historien om....., That's me. Tags:dumhed, Erfaringer, GO SLOW, hjælpsomhed, lærdom, mantra
3 dage efter, jeg havde sat det foreløbigt sidste punktum i min bog i sommers, kom jeg til skade med min venstre fod.
Jeg bor på en gård in the coumtryside i Odsherred. Vi har en stolt tradition for at bære alle mulige og umulige ting. Bare for at nævne et par småting, så har vi flyttet rundt på et panoramavindue på 6 kvadratmeter, adskillige kanoer, hoppeborge og campingvogne.
Så det var da helt naturligt, at min elskede og jeg slap alt, hvad vi havde i hænderne,, da gårdens gaffeltruck skulle flyttes hen til en strømforsyning til opladning!!!!!!!!
4 voksne, fornuftige mennesker, der kaster sig ud i at flytte rundt med en gaffeltruck på 2 tons – kan du se det for dig? Hvis du sidder og ryster på hovedet nu, forstår jeg dig godt.;-)
For at gøre en lang historie kort, så fik jeg min fod i klemme under forhjulet. Lykkeligvis blev den kun klemt – ikke knust. Og et brandsår, da jeg trak min bare fod ud af gummistøvlen.
Og så var jeg sat ud af spil – totalt ud af spil i flere måneder.
Mig, der ellers er hende, der hjælper andre, var nu dybt afhængig af mine omgivelser. I den periode, hvor jeg kun kunne ligge med benet i vejret, lærte jeg at bede om hjælp – og at modtage den. Det tog sin tid, for man er vel en tapper kvinde, der kan selv????????
Når sådan én som mig, ikke kan finde ud af at bede om hjælp, og til gengæld altid insisterer på selv at hjælpe, så skaber det altså ubalance. Både i omgivelserne og i mig. Det tænkte jeg meget over i de dage…..
Men jeg lærte det – og ved du hvad? Det var faktisk fedt. Og det gav selvfølgelig anledning til nogle funderinger om, at vi alle sammen i virkeligheden gerne vil hjælpe.
Jeg er også en ‘Støvlepige’, så lykken var, at kunne klemme mig ned i en støvle for første gang i flere måneder. YES! Afsted med mig til møde i Kbh. Tre skridt i normalt tempo – og så ellers langsommere og langsommere og laaaaaangsooooommeeeeere…….. for det gjorde bare så ondt.
Der lærte jeg for alvor: Goooo Slooooow. Det var sgu lige før jeg gik baglæns.
Nu er min fod hel – kun et ar minder mig om, at jeg begik en stor dumhed – og lærte meget værdifuldt af det…
GO SLOW er blevet et mantra for mig i alt, hvad jeg gør.
I fysisk forstand gør det stadig ondt, når jeg storker afsted i min sædvanlige marchhastighed. Så jeg har lært at slentre. Det har jeg også i overført forstand: alting behøver ikke at ske eller blive gjort på samme tid – sådan som jeg synes, det skulle førhen. Og jeg når det, jeg gerne vil alligevel – på en meget bedre måde. Og husker at bede om hjælp, når jeg har brug for det. Der er altid nogen, der gerne vil…………
Nye kommentarer