Om hjælpsomhed

26 mar 2011 Skriv en kommentar

by Mette Alleslev in Funderinger & Filosofier., Hjælp til Selvhjælp, Kommunikation & Selvværd, Professionel Selvudvikling, Tabu til tale., Trivsel på jobbet. Tags:HJÆlpSomheD, Professione SelvUdvikling, What to Do

Den bedste måde, du kan støtte et andet menneske på, er ved at stille dig til rådighed for dem.

• Spørge om vedkommende har brug for hjælp til at komme videre.
• Spørge, om du må give et råd.
• Spørge om, hvad du  evt. kan gøre for at hjælpe personen, så vedkommende selv kan finde den bedste løsning eller træffe det rette valg. For dem selv, vel at mærke.

Hermed giver du vedkommende mulighed for at sige nej tak. Og så er den ikke længere – lige meget, hvad du selv mener og har behov for. Hvis de siger ja tak, går I videre sammen.

Pointen er, at den bedste hjælp, du kan give eller modtage er Hjælp-til-Selvhjælp. For det første fordi vi dybest set ikke aner noget om andres menneskers udfordringer, redskaber og behov. For det andet fordi, du er lige så vigtig som alle andre, og du er jo den bedste til at tage vare på dig og dit.

Når vi hjælper andre, er det også en tilfredsstillelse af vores egne behov.

Det gælder både den renhjertede gavmildhed – i yderste potens et ‘Frelsergen’. Fx når du bare VED, hvad der er det rigtige for en person eller situation. Det kan opleves som et uvelkomment pres, når vi udsættes for en ‘Florense Nattergal’ type, der bliver ved med at insistere og dermed overser signalerne på, at omgivelserne er stået af.

Det gælder også, den mere blakkede hjælpsomhed, hvor der gemmer sig en ‘skjult dagsorden’: et behov for kontrol, eller ‘Jeg hjælper dig – du skylder mig’, eller martyriet: ‘Se bare hvad jeg gør for dig…’, a.k.a Skyld med Skyld på. Og så videre, og så videre. Grimme ord og grimme motiver, ikk’? Og vi kender det allesammen, og vi falder i allesammen. Og forhåbentlig lærer vi af det – JA, vi gør da.