Professionel Selvudvikling: om Selvtillid og Selvværd

Først min definition på henholdsvis Selvværd og Selvtillid. Fulgt af en historie fra det virkelige liv, hvor begge dele er i spil.

Selvværd er en indre tilstand, der handler om dig i forhold til dig selv. Kort sagt, det du tænker, føler og oplever om dig selv i dit livs mange arenaer. Dine mål og visioner samt det, du gør for at nå dem. De  Indre Samtaler, du fører med dig selv og de ord du selv sætter på dine holdinger, følelser og adfærd. Ideelt set kan omgivelsernes krav og forventninger til dig ikke påvirke dit Selvværd. Det kan kun dine egne krav og forventninger til dig selv. Selvværdet findes i spændingsfeltet mellem dig og dine omgivelser. Hvis der kun var dig i verden, ville det ikke være nødvendigt at forholde sig til selvværd overhovedet.

Om Selvtillid: Selvværd og Selvtillid bliver ofte blandet sammen. Selvværd er som sagt noget indvendigt. Selvtillid er derimod noget udvendigt – det, du viser omgivelserne. En rolle, du spiller i de forskellige situationer; Det tøj du vælger at have på. De signaler, du vælger at sende. Det sted, du placerer dig i forhold til andre.  Du kan godt strutte af selvtillid, selvom dit professionelle selvværd er i bund. Kort sagt: ’Fake it till you make it’

Når det gælder drift og udvikling af din virksomhed er det selvfølgelig Professionelt Selvværd, der er på dagsordenen.

Dit professionelle selvværd er en blanding af din eventuelle uddannelse, din viden, dine erfaringer og dine ambitioner, tilsat en god portion af din personlighed. Du kan også kalde det ’faglig identitet’, men jeg synes, det udelukker de intuitive og følelsesmæssige dimensioner, vi rummer som hele mennesker. Og som ofte ‘taler højere’ end det, vi siger. Det er også de tanker følelser og opfattelser, du har om din virksomhed; er den en succes i dine egne øjne? Synes du altid, de andre er bedre, dygtigere, mere fremme i skoene?

En historie fra det Virkelige Liv:

Forleden var jeg til en businessreception – en fantastisk mulighed for at styrke gamle relationer og dyrke nye. Facaden var selvfølgelig tip top tjekket i det dress, der understøttede min intention den dag. Jeg mener også, at jeg mestrer kunsten at netværke i både teori & praksis, så jeg var klar parat. Jeg fulgtes med en nær forretningsforbindelse. Det kan være godt at have en at følges med ud i den store Netværksverden – uden at fremstå som Siamesiske tvillinger, naturligvis.

Alt i alt havde jeg det sådan her:

Hvordan det gik?

Tjoe – jeg fik da hilst på flere af mine relationer og smalltalket om vejr og vind. Spredt hele to af mine dejlige visitkort. Og ellers så var jeg siamesisk tvilling til hende, jeg fulgtes med. Stod i et hjørne af lokalet og gjorde alt for at se åben og engageret ud, men mit selvværd raslede nedad og min Indre misbilligende stemme revsede mig godt og grundigt igennem fordi jeg gjorde alt det, man ikke skal, når man businessnetværker. Men facaden var i orden…….

Selvtilliden var helt i orden. Troede også Selvværdet var det. Var jeg lige sur på mig selv? Det tog mig lige et par timer, før jeg var ‘Min egen Bedste Ven‘ igen.

Kender du det? :-)


7 kommentarer (+add yours?)

  1. Mette Weber
    feb 13, 2011 @ 09:23:39

    Jeg synes ikke jeg kender det – men kunne godt tænke mig at stille dig spørgsmålet – hvad var det lige der fik dig ned i den negative spiral og hvad vil du gøre anderledes næste gang?

    Svar

    • Mette Alleslev
      feb 13, 2011 @ 16:48:50

      Kære Mette W. :-)
      Underteksten her på bloggen er som regel altid ÆRLIGT TALT – fra Tabu til Tale. At jeg tager fat i ‘bagsiden af medaljerne’ og siger det højt, som ofte får lov at gnave inden i os. Vi Bizzfolk, skal jo være klar parat til at præstere i både ventede og uventede situationer, for vi ved aldrig, hvornår en dejlig samtale flytter sig hen i mod en forretningsrelation. Hvis du forstår, hvad jeg mener?

      Uanset hvor bevidste vi er, om de mekanismer og hvor professionelt, vi agerer, mener jeg, at der er plus- og minusdage. Jeg måtte erkende, at jeg havde en lavenergidag, mens jeg var i situationen. Så det er bak-spejlrefleksioner, jeg deler – set indefra og ud.
      Pointen er, at det skete – og nok også sker igen. Udfordringen er at have det sådan indvendigt og alligevel fortsætte med at agere professionelt.
      Og det er en helt anden og sjov snak.:-)

      Svar

  2. Albert Madsen
    feb 13, 2011 @ 10:28:23

    Godt Mette!!! Ja, jeg kender det godt. Måske bare lidt omvendt.
    Når jeg skal optræde med min musik ved jeg godt hvad jeg er værd.
    Men selvtilliden kan, lige inde jeg skal på, spille et puds.
    Så er det jeg må “fake it” til jeg er i gang og bliver varmet op.
    Bagefter kan både selvtilidden og selvværdet være helt i top og det er en fantastisk følelse.

    Svar

  3. Mette Weber
    feb 13, 2011 @ 14:19:33

    @Albert Jeg kender det også godt når jeg skal på … undervise .. foredrag etc. og så grounder jeg, anstrenger jeg mig og gør det jeg ved der er godt at gøre og skaber dialog med “Publikum” Når jeg svarede at jeg ikke kendte det var det i netværks sammenhæng

    Svar

  4. Lotte
    feb 14, 2011 @ 23:27:56

    hvad med professionelt selvtillid ?? ku man også opdigte et sådant begreb?
    var i et møde / aftale i dag, og “blevet hevet lidt ud af den” og følte mig pludselig ikke så stolt over mig selv… og ønskede bare at vi fik diskuteret færdigt, så jeg kunne gå ! og ja bagefter havde jeg samme følelser som dig Mette !! øøøøøøøvv…
    men omvendt, som min veninde engang så smukt sagde det “når du giver energi til noget, kommer det altid tilbage til dig, på den ene eller anden måde” !

    jeg tænker også om selvværd og selvtillid er kontekstafhængigt? altså hvem er der ellers i rummet, og hvad de indirekte gør ved en…….?

    Svar

    • Mette Alleslev
      mar 02, 2011 @ 19:49:05

      Kære Lotte.

      Hvis vi bruger et hus som metafor (det gjorde Jung vist også…), så er selvtilliden husets facade, og selvværdet det vi møder indenfor.

      Det udenfor kan alle se= facaden. Når det er selvtillid må billedet være, at facaden kan være flot og nupudset, og pludselig er der noget, der laver ridser i lakken, så facaden krakelerer.

      Det, der er indenfor, er usynligt for de fleste = Selvværdet. Når vi lukker nogen ind, får de ikke lov at se hele huset. De kan synes husets indretning, farver og møbler er afskyeligt grimme. Det er hamrende ligegyldigt for dig, for du elsker det.

      Så måske kan man sige, at selvtillid er kontekstafhænigt fordi, det er i spil med omgivelserne og derved labilt. Og at selvværd både er det og ikke.
      Mest ikke, fordi indholdet er mere statisk. Og nu tror jeg, at jeg roder mig ud i noget, der ikke stemmer overens med min overbevisning om, at alt er en proces og at vi også må sætte os selv i spil i forhold til os selv….. øh.

      Bliver vist nødt til at tænke lidt mere over det her :-)

      Svar

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.