Nix – det er ikke  Blærerøven, der råber min succes ud fra toppen af ‘Begejstringens Tinde’, der skriver det her.

Det er snarere ‘Selvspankeren’, der har opdaget, at hun spænder ben for sig selv og sin inspiration. IGEN!

Jeg ved ikke, hvad det er med mig, der gør, at jeg synes, at alt hvad jeg gør og tænker, skal råbes ud for alle vinde. Tror jeg mon, at jeg skylder Verden at vide alt om mig?  Åbenbart! Og nu  må det ærligt talt være slut med det. Ikke fordi, jeg har noget skjule. Næ – det handler om, at jeg bliver begejstret og glemmer, at kreative processer tager den tid, det tager – også når det gælder om at skrive en bog.

YEP – nu nærmer jeg mig sagens kerne. Efter en lang modningsproces er jeg igang med de sidste – svære 10 %, i færdiggørelsen af min bog.

Straks brøler jeg ud og hyper det i hele Cyberspace: ‘Jeg vil lade ‘hele Verden’ kigge ind ad nøglehullet til forfatterprocessen’. Vidensdeling, you know…… Som om, jeg er mere interessant, end alle jer andre, der skriver for at dele jeres passion…….?

Intentioner: I top.

Resultat: Inspiration VÆK!!!!

Pointen med min erkendelse og protest? Fra NU af hører du ikke et ord om min bog, før den er der. Jeg piller simpelthen appetizeren af (nix – du får ikke linket her) - som har været håbløst forældet i lang tid. Af min hjemmeside, af min mail signatur – whereever.

Hvad der så sker, fra nu af, er mellem mig og mig.

Hvis du vil mig det godt, så kryds fingre og send mig en masse god energi, så inspirationen strømmer til det sidste  træk.

3 Responses to “‘Ooops – I’ve done it again…’”

  1. Henriette Says:

    jeg krydser fingre og giver god energi alt det jeg kan =)

  2. dortelytje Says:

    Interessant!
    Jeg har det jo på samme måde med at synes jeg skal UD med alle mine tanker! Derfor var det ekstra lindrende at læse dine ord om at kreative processer TAGER tid.
    Tak for reminderen! Det er jo sådan det ER og kreativitet dør (for mig) når den skal presses ud.
    Jeg sender dig masser af gode tanker og kreativ energi og står åben hvis du får brug for sparring af enhver art.

    Mange kærlige tanker

    Dorte Lytje
    http://www.dortelytje.wordpress.com


  3. Tak, Dorthe. Både for de gode kreative energier og for, at gør det lidt lettere at være mig i forfatterprocessen.;-)

    Det er jo ‘Ærligt talt – fra tabu til tale’ i sin mest sublime form: at få samtalen i gang, om de ting vi ellers går og rumsterer med – måske er lidt flove over, og som ender med at vælte os ned i ‘Modløshedens Muddergrøft.’ Det er jo dybt godnat, når vi nu faktisk hører til på ‘Begejstringens Tinde’, ikk’?

    Lyse energier og kærlige tanker til dig også.
    Mette


Leave a Reply