PowerKvinder holder balancen.
4. februar 2009
Jeg er lige kommet hjem fra et netværksmøde med 3 powerkvinder.
På mødet kom vi blandt andet ind på, hvordan moderne kvinder – i vores tilfælde businesswomen, er mødre. At vi stadig bliver mødt med fordomme og misbilligelse, når vi – som jeg tit har gjort, stikker min datter en citronmåne med i skole den dag, hun skal have kage med. Istedet for at levere et stk’s perfekt glaseret chokoladekage – hjemmebagt selvfølgelig. Eller gang på gang er hende, der haster forbi det nærmeste pizzeria på vej til det børnehavearrangement, hele familien glæder sig til. Det hele fordi, det er vigtigere at nå det, der er vigtigt, end at fremstå som den evigt tjekkede hausfrau, hvor det hele sitrer af dårlig stemningomkring os, fordi vi har for travlt.
Og så kom jeg til at tænke på alt det med work/lifebalance. De mange store og små situationer, hvor jeg balancerer på en tynd line mellem det, jeg KAN og det jeg SKAL – som businesswoman og på hele privatfronten.
I mit univers er SKAL og BURDE uløseligt forbundet, og det er altsammen noget, der foregår inde i mit hoved – eller hvor det nu foregår. Jeg øver mig dagligt i, at elimenere de 2 pestillenser fra mit tanke – og talesprog. For at holde balancen.
Og i dag var den der så igen-igen. Jeg havde lovet at kigge forbi et cafemøde senere – velvidende, at jeg havde et tidligt morgenmøde i morgen OG 2 dages hardwork i SamtaleAkademiet foran mig. Men hvad – jeg når jo nok det hele!!!!!!!!
Hvor tit er det ikke lige, at jeg tænker det. Og samtidig mærker, at jeg bliver tung og træt i kroppen. Men nu har jeg jo lovet det! Og hvad tænker ‘de andre’ om mig, hvis jeg bare bliver væk? Lige præcis sådan havde jeg det i dag. Bandede mig selv langt væk, fordi jeg nu igen havde bragt mig i en situation, hvor jeg skulle vælge MIG eller de andre….. Pligt fremfor omtanke.
Hvad jeg gjorde? Jeg fik bragt den indre dialog om ’skal, bør og hvad tænker de andre’ til tavshed. Mærkede efter, hvad der var det bedste for mig i situationen. Og så ringede jeg afbud.
Hvad der skete? Jeg blev mødt med venlighed og forståelse – selvfølgelig! Og kørte hjem. Så nu kan jeg nyde at forberede mig til to travle dage, og glæde mig til at gøre det, jeg elsker allermest – at føre Styrkende Samtaler med fantastiske mennesker. Er jeg lige stolt over mig selv, fordi jeg holdt balancen? YES!