Indignation.

En af mine yndlingsbøger er Politikens Store Fremmedordbog. Jeg elsker ord og jeg elsker sprog. Måske er det noget jeg har med mig fra min Klassisksproglige stud.ex. fra Øregård Gymnasium. (Bare rolig, det var længe før prinserne gik der.)

Ordet ‘Indignation’ betyder ‘harme eller forargelse.,’ jf. Fremmedordbogen.

Harme og forargelse er ellers ikke en af mine laster. Altså den slags forargelse, der kamouflerer fordomme og afstandtagen og  får os selv til at fremstå som rene engle på andres bekostning.

Hvorfor i alverden taler jeg så om Indignation? Ja – har ligefrem lavet en kategori her på bloggen, der hedder det? Det, vi taler om, giver vi jo liv!

Fordi der også findes en anden slags indignation, end den personfikserede, som jeg tager hermed tager afstand fra.

Den slags indignation, jeg tænker på er nært forbundet med retfærdighedssans.  Og måske oven i købet drømmen om noget bedre?

Det er den slags indignationer, der funderer over retfærdighed og uretfærdighed. Og nogle bud på, hvordan det kunne være bedre. Fra tabu til tale.;-)Fx. sygemeldtes  usle vilkår. Eller de forhold, vi byder de opvoksende generationer – Fremtidens Guld. Eller Fortidens ditto: de gamle.